Nokia 9110 Communicator - 8. SMS

background image

8. SMS

SMS programmet aktiveres ved at trykke på tastaturets SMS programknap.

Med SMS tjenesten kan du sende og modtage korte tekstbeskeder på op til
160 karakterer via det digitale mobilnetværk. Hvis beskeden er længere, vil
den blive sendt som flere korte beskeder.

For at sende og modtage korte beskeder skal SMS tjenesten være understøttet
af det anvendte netværk og være aktiveret på dit SIM-kort; SMS
beskedcentralnummeret skal være gemt under indstillinger for SMS
programmet og telefonen skal være tændt. Kontakt din netværksudbyder for
detaljer.

SMS beskeder kan sendes eller modtages, selv under et tale- eller dataopkald.
Beskederne kan læses på enhver mobiltelefon, der har denne funktion. Hvis
modtagertelefonen er slukket på sendetidspunktet, vil SMS beskedcentralen
fortsættte med at forsøge at aflevere beskeden indtil gyldighedsperioden, der
tillades af netværket, udløber.

SMS hovedbilledet viser følgende mapper:

Egne tekster — Tekster som du har skrevet.

Indgående beskeder — Beskeder som du har modtaget.

Standard beskeder — Foruddefinerede beskedskabeloner.

Visitkort — Alle kontakter i Kontakter kataloget.

Serviceinfo meddelelse — Informative beskeder fra netværket.

Afsendelsesrapporter — Information om status på de sendte beskeder.

Dokument udbakke — Se ”Dokumentfunktioner” på side 34.